Dansk musiker lancerer ny trænings-app

Thomas Barfod
Foto: PR
Musikproduceren Thomas Barfod, fra pop-trioen 'WhoMadeWho', har netop lanceret en helt ny fitness-app med navnet XRZR.
 
Appen, der blev lanceret den 20. juni 2016, er tænkt som et redskab til alle, der gerne vil træne mere, men som mangler muligheden for varierende og fleksibel træning i en travl hverdag.
 
Læs også: Cindy Crawfords datter lander sin første kampagne for internationalt modehus
 
Thomas Barfod kæmpede selv med vægten efter et halvt år i Los Angeles, og han mistede motivationen, fordi han ikke fandt træningen inspirerende og fleksibel nok.
 
Derfor fik han ideen til appen, som han selv betegner som ”Spotify for fitness”.
 
Bag appen står også serieiværksætter og yogalærer Jimmi Andersen og paramediciner og tidligere jægersoldat, Anders Lorentzen, der tilsammen har en bred erfaring inden for både træning og startups.
 
I appens feed finder du træningsvideoer lavet af sports- og træningsstjerner, og du kan søge efter netop den træningstype eller instruktør, du gerne vil bruge til din træning, og herved lave dit eget personlige program, der passer til dine behov. 
 
Thomas Barfod og resten af holdet bag XRZR har allerede fået 20 af de bedste danske instruktører til at lave spændende træningsvideoer til appen – herunder OL-atleterne René Holten og Stina Troest. Der vil desuden løbende komme nye trænere til. 
 
Læs også: ELLE præsenterer grøn juice i samarbejde med Frankly Juice
 
Thomas Barfod fortæller, at det er brugerne af XRZR, der bestemmer indholdet:
 
”Vores instruktører får betaling efter, hvor meget deres videoer bliver streamet. Trænerne skal derfor hele tiden holde sig up to date for at fange brugernes opmærksomhed, og vi sikrer et konstant flow af nye, inspirerende videoer og indhold, der aldrig bliver forældet. Det giver jo prestige at være den instruktør med mest airtime.”
 
Hvis du trænger til en fornyelse i din træning eller bare gerne vil i gang med at træne, så kan du finde personlige trænere og inspiration til træningsformer i den nye app XRZR, der kan hentes i App Store her.
 
Du kan læse mere på appens officielle facebookside, hvor du bl.a. kan se en demovideo af den nye app XRZR.

Relaterede artikler