Endnu en god grund til at få din nattesøvn

Endnu en god grund til at få din nattesøvn

Vi kender det alle sammen. Man skal lige afslutte noget, eller lige se et afsnit mere af Orange is the new black på Netflix, eller måske gider man bare ikke gå i seng. Men for din huds skyld burde du overveje, om ikke det kunne være fornuftigt, at få en tidlig aftale med din dyne i ny og næ. Om ikke for andet, så for din huds skyld.

En uafhængig klinisk undersøgelse fra University Hospitals (UH) Case Medical Center, bestilt af kosmetikfirmaet Estée Lauder viser nemlig, at søvnmangel ikke bare mindsker vores reaktionsevne, men også, at der er kontant afregning når det gælder hudens ældning.

Læs også: Boost din hud med disse 10 madvarer

Forskerne på UH Case Medical Center satte sig for at bestemme virkningerne af kronisk søvnmangel på centrale områder i huden som ældning og evne til at komme sig efter forskellige eksterne stressfaktorer. Hypotesen var, at utilstrækkelig søvn hænger sammen med nedsat genetablering af hudens funktioner, herunder dens genopbygning, efter den havde været udsat for typer af miljøstress. Ligeså blev det antaget, at personer med dårlig søvnkvalitet var mere utilfredse med deres huds udseende end dem, der sov godt.

Men hvad er det så lige præcis, der sker i huden, når vi ikke får vores nattesøvn?

Undersøgelsen viste at tegn på indre ældning som fine linjer, uens pigmentering og mindre spændstighed i huden, var dobbelt så store hos personer med dårlig søvnkvalitet som hos dem med god søvnkvalitet. Genopbygning efter forbrænding foregik langsommere hos personer med dårlig søvnkvalitet, hvilket antyder, at hudskader repareres mindre effektivt.

Sagt med andre ord; mindre søvn kan gå hen og give dig flere rynker. Og hvis ikke du synes, at det er grund nok til at gå lidt tidligere i seng, så viste undersøgelsen også, at personer med god søvnkvalitet på flere områder var mere tilfredse med deres huds udseende.

Læs også: Sådan sover du dig sexet

Nu er det jo ikke sikkert, at du altid har mulighed for at komme tidlig i seng. Men så findes der andre midler man kan ty til. Kosmetikfirmaer som Estée Lauder har for længst fundet ud af at sætte skub i huden, også uden den optimale mængde søvn. Et af deres mest solgte produkter hedder Advanced Night Repair, og er et serum, der sætter skub i huden, reparerer ældningsskader og styrker hudens egen funktion. Brug et par dråber på din rene hud, under din normale creme, både morgen og aften. Det bedste vil naturligvis være bedre at kombinere Advanced Night Repair med en god lang nattesøvn.

Relaterede artikler