Spice Girls genforenes i 2018 – og vi kan ikke få armene ned

Spice Girls genforenes med comeback i 2018
Foto: All Over Press
Lige siden 2001, hvor 90’ernes mest ikoniske pigegruppe Spice Girls lagde kortene på bordet og meddelte, at gruppens opløsning var definitiv, har både medierne og millioner af fans sukket efter en genforening.
 
 
Og der var da også håb forude, efter at pigerne optrådte sammen ved afslutningsceremonien til OL i London i 2012… Men rygterne forblev rygter, ligesom at Victoria Beckham gang på gang afviste muligheden for en genforening med sig selv om bord.
 
Men bedst som alle havde opgivet håbet om en genforening af Spice Girls, er der gode nyheder. Ifølge flere kilder bliver Spice Girls-pigerne nemlig genforenet i 2018 i form af et album med både nye og gamle sange, herunder klassikere som ’Stop’, ’Wannabe’ og ikke mindst ’Say You’ll Be There’. Dertil går der også rygter om, at de fem piger skal være med i et tv-program, der skal fortælle historien om deres gennembrud i 90’erne – og det bedste af det hele ved den nyhed? At det bliver med inspiration fra den film, de lavede tilbage i 1997: ’Spice World – The Movie’. 
 
Læs også: Sådan har Victoria's Secrets modeshows udviklet sig de sidste 10 år
 
Efter sigende skulle det være Melanie C, der – i samarbejde med popgruppens tidligere manager, Simon Fuller – har bragt de fem darlings sammen igen. Og vi kan næsten ikke vente med at genopleve vores absolutte number one pigegruppe og synge med på de mange hits.
 

via GIPHY

For hvad enten du var 'Sporty Spice', 'Scary Spice', 'Baby Spice', 'Ginger Spice' eller 'Posh Spice', så havde vi alle sammen én, som vi kunne identificere os med fra 90’er gruppen. Derfor kan vi da heller ikke vente med at opleve Spice Gilrs i en reunion i løbet af 2018…
 
Læs også: 25 kendisser, du (måske) ikke vidste var søskende
 
... Ind til da, så lad os dvæle ved 90'erne og genoplive datidens nok mest ikoniske pigegruppe nogensinde - Spice Girls is back!
 

Spice Girls vender tilbage

 

Relaterede artikler