Star in the making North West stjal rampelyset ved Kardashian-familiens Sunday Service

north-west-stjal-rampelyset-ved-kardashian-familiens-sunday-service-elle-dk.jpg
Foto: MEGA

Kardashian/Jenner-familien er kendt for ofte at samle den store familie, og det seneste tiltag i den forbindelse er Kanye Wests Sunday Service.

Hver søndag samles hele familien nemlig til religiøs gospelsang, mens de udtrykker deres troskab til kristendommen.

Kardashian-familien er åbne omkring mange ting, men faktisk ved vi ikke særlig meget om Sunday Service endnu.

Vi ved dog, at det er Kim og Kanye, der ’hoster’ eventet, og at gæsterne både tæller deres enorme familie, men også andre religiøse kendisser. De nyforlovede Orlando Bloom og Katy Perry har for eksempel deltaget ved Sunday Service.

north-west-stjal-rampelyset-ved-kardashian-familiens-sunday-service-orlando-katy-elle-dk.jpg Foto: MEGA

Orlando Bloom og Katy Perry ankommer sammen til Sunday Service. 

Under et nyligt interview med Jimmy Kimmel fortalte Kardashian-søstrene dog lidt om Sunday Service. For eksempel at det udelukkende foregår via sang, og at der ingen prædiken er.

Sunday Service, der flittigt deles på Instagram, ligner mest af alt en privatkoncert med Kanyes musik tilsat et gospelkor.

Den ældste Kardashian-søster, Kourtney, lagde dog ikke skjul på, at arrangementet er til ære for den kristne religion - men Kim har også givet udtryk for, at deres muslimske og jødiske venner er mere end velkomne!

Læs også: North West har fået en kæreste, der allerede har foræret hende Tiffany-smykker.

Alle Kardashian/Jenner-medlemmernes børn er naturligvis også med til familiens søndagsritual, og Kim har da også tidligere givet udtryk for, hvor meget datteren North elsker arrangementet.

”Mine videoer fra Sunday Service viser på ingen måde den ’vibe’ vi føler i rummet, men den her lille video viser, hvor meget North elsker vores morgener om søndagen”:

Søndag den 7. april 2019 var det da også Sunday Service-elskeren, North West, der stjal rampelyset.

Kim Kardashian og Kanye Wests ældste datter, North West, sørgede nemlig for, at alles øjne pegede imod hende.

Mens gospelkoret sang Stevie Wonders ”As”, greb den 5-årige mini-Kanye mikrofonen og performede foran alle gæsterne. Mens både hendes far, Kanye West, og hele det omkransede kor bar beige toner, strålede miss North i et orange asiatisk-lignende sæt, og hendes mor, Kim Kardashian, delte selvfølgelig omgående øjeblikket med sine 133 millioner Instagram-følgere.

north-west-stjal-rampelyset-ved-kardashian-familiens-sunday-service-2-elle-dk.jpg Foto: Instagram @kimkardashian

Mens North tydeligvis har sin fars sans for at optræde, deler hun også sin mors kærlighed til rampelyset.

Se bare hvordan den 5-årige spirende stjerne vrikkede sig ind i Sunday Service-gæsternes hjerter:

Hvis du – ligesom os – sidder og overvejer, hvordan du får fat i en invitation til Sunday Service, er der måske gode nyheder.

Godt nok kan vi næppe smugle os ind i Kim og Kanyes Hidden Hills-hjem i Californien, men Sunday Service rykker ud under året Coachella Festival og laver en helt særlig Coachella 2019 Sunday Service Påskesøndag. Mon ikke vi vil få rig mulighed for at kigge (endnu mere) med der?

I videoen herunder kan du dog allerede nu få en forsmag på, hvordan det ville være at være gæst ved Kanyes Sunday Service:

 

 

 

Relaterede artikler